Fenger Forst Service er et rådgivende konsulentfirma med speciale inden for skovbrug og naturforvaltning.
Firmaet yder uvildig assistance til beslutningsprocesser inden for planlægning, etablering, vedligeholdelse, produktion og handel.
Firmaet ledes af forstkandidat S. Fenger, der har 11 års udenlandserfaring med international handel og virksomhedsledelse for ØK. Hertil 14 år som skovrider på Rye Nørskov Gods I/S med en af Danmarks største produktioner af juletræer og pyntegrønt samt planteskoleplanter. Samtidig direktør for handelsselskabet Rye Nørskov, der eksporterer til hele Europa.
Den praktiske erfaring med juletræer og pyntegrønt rummer hele spektret fra indsamling af egnet frø, produktion af planteskoleplanter, etablering og produktion til markedsføring af det færdige produkt.
Som supplement til større opgaver er der opbygget et netværk med udvalgte eksperter inden for landskabsarkitektur, pleje af grønne områder, skoventreprise, regnskab og administration.
Der er kontaktpersoner på Sjælland, Fyn og i Jylland.
Opgaverne kan variere fra vildtremiser og villahaver til skovrejsningsprojekter og tilsyn/administration af større skovejendomme.
Til løsning af opgaver uden for Danmarks grænser kan der kommunikeres på engelsk, fransk og tysk og der er samarbejdspartner i Tyskland, Belgien, Frankrig, Spanien og England.
Firmaet handler ikke som grossist og er således uvildige i rådgivning og kontaktformidling. Derfor kan der sikres fuld objektivitet og diskretion i vurderingsopgaver, produktions- og afsætningsanalyser, syns- og skønforretning samt personlig økonomisk rådgivning, og der kan ydes assistance ved forhandling af større handelsaftaler.
Opgaver honoreres efter time/dagbetaling eller efter tilbud.
|